Med sine 41 mm og designlinier svært identiske med Rolex Datejust og det klassiske Day Date, deler Dissing Watches’ udgave af et Day Date virkelig vandene blandt ur-entusiasterne.
Selv er jeg fan. Det er nemlig ingen hemmelighed, at jeg næppe nogensinde får råd til et Rolex i ædelmetal. Og selvom jeg endda har ejet flere udgaver af Rolex Datejust, både med sort, hvid og rhodium-skive, på oyster- såvel som på jubileelænke, er jeg stadig svært begejstret for Dissing Day Date – og nu skal du høre hvorfor.
En uge på håndleddet.
Jeg har nu haft fornøjelsen af Dissing Day Date i en lille uge, og udgaven vi i denne anmeldelse beskæftiger os med er gjort i farven ‘bronze’. En coating udført ovenpå urets oprindelige kirurgiske 316L stålkrop. Og det ser fedt ud. Den chokolade-brune coating skinner og er veludført uden at synes billig. Taber man uret, vil ridserne formentligt ses tydeligt, men til en vejl. udsalgspris på bare 1495 dkk. går det nu nok. Jeg føler mig ihverfald fristet til at købe flere, så der er lidt til enhver lejlighed. Denne model fåes nemlig i mange udgaver; fx i stål med en fed solgul skive.
Den klassiske form fungerer bare. Den er ikke til at tage fejl af, og jeg holder meget af udtrykket ved at bære en sådan model på min arm. Dissing Day Date har en tykkelse på blot 10 mm (2 mm tyndere end et Datejust) og så har man undladt datoluppen i safirglasset. Dét glæder mig meget, da en skive uden lup i mine øjne fremstår væsentlig mere æstetisk og vel balanceret. Vægten på 150 gram er god og gedigen, uret er behagelig at bære og lænke samt lås også hæderlige. Jeg bruger ordet hæderlig, fordi det er, hvad det er. Der er trods alt grænser for, hvad man kan forvente sig af et ur i dette prisleje. Det kommer uden en 100 år gammel sexet historie og fancy hangtags, til gengæld holder det tiden og ser godt ud. Value for money? Ja, i allerhøjeste grad.
Lad os tage et kig under hjelmen.
Indlysende er det, at man selvfølgelig ikke også får et mekanisk værk med i pakken her. Urets motor drives af et helt almindeligt quartværk, som bare tikker derudaf uden så meget pis. Og mon ikke man, med prisen på uret taget i betragtning, kan finde plads til at skifte batteriet, når det en dag løber tør? Det tænker jeg. Ville jeg have fundet uret mere interessant, hvis det i stedet var med flydende sekundviser eller væsentlig dyrere og med mekanisk værk? Næh, så ville jeg egentlig meget hellere bruge pengene på et par ekstra ure at rotere imellem.
Dertil kommer, at jeg sidder i kørestol og ikke bevæger min ‘ur-arm’ særlig meget. Det er derfor ret bekvemt for mig med quartzure, som bare kan ligge i smykkebakken fremfor at skulle lades op i watchwinderen natten over. Der er jo også en grænse for, hvor mange windere, man kan have stående på natbordet.
De gyldne ord.
Dissing Day Date er et fint ur. Det ser godt ud og føles behageligt. Forleden bar jeg det til en 74 års fødselsdag, hvor der var ur-entusiaster blandt gæsterne. Ingen sagde et kvæk, men adskillige blikke spottede så afgjort min chokoladebrune ven. Man kan diskutere herfra og til månen om, hvad der er homeage, kopi, inspiration og eget design. Én ting står dog mejslet i sten; der findes tusindvis af ure, som ligner noget velkendt uden og påstå at være det. Dissing Day Date er én af dem, men til prisen en særlig værdig en af slagsen.
Dissing Day Date forhandles af ditur.dk og har en vejl. udsalgspris på 1495 dkk.
