Tag: dissing

Kategorier
Anmeldelser

ANMELDELSE: Dissing Diver GMT

Vi skal tilbage til 50’erne for første gang at møde et ur med GMT-funktion. GMT er en forkortelse for ‘Greenwich Mean Time’ og er en international tidsstandard. Med opfindelsen af GMT-funktionen og ved hjælp af en roterbar krans med 24 timers angivelse samt en ekstra timeviser kunne piloter med oversøiske flyvninger let aflæse tiden i to forskellige tidszoner samtidigt. Funktionen blev særligt populær blandt piloter, såvel som rejsende, da kommercielle flyvninger ligeledes blev mere tilgængeligt for den almene.

I dag kigger jeg lidt på Dissings seneste lancering med GMT-funktion; Dissing Diver GMT i farvekombinationen grøn og rød med et prisskilt på vejl. 1995 dkk.

En uge på håndleddet.
Jeg er mere fan af sports-ure end af dress-ure. Jeg ej heller dykker, pilot eller golfspiller – og jeg er for den sags skyld også fløjtende ligeglad med, om et ur hedder det ene eller det andet. For mig handler det om, om uret gør mig glad – og det gør Dissing Diver GMT. Alligevel er vi dog lige nødt til at forholde os til min historiske indledning i anmeldelsen her; for hvorfor hedder et ur med GMT-funktion, oprindeligt tiltænkt piloter, i dette tilfælde også noget med ‘Diver’?

Nuvel, måske det ikke er så vigtigt endda. De fleste Rolex Submariners solgt er jo også med datovisning. Og hvornår en dykker er så længe under vand, at der pludselig smutter en dag eller to, skal jeg da heller ikke kloge mig på.

Mit valg faldt, som nævnt, på modellen i farvekombinationen grøn og rød. I sortimentet findes også den helt klassiske røde og blå, blandt ur-interesserede kendt som ‘PEPSI’-kransen, men netop denne kombi har jeg aldrig set før. Og den fungerer. Den røde GMT-viser matcher naturligvis det røde på kransen, som indikerer nattetimerne, og generelt ser uret og skiven bare godt ud med de perforerede felter og skarpe hvide indekseringer. Pasformen er god med urets 42 mm og en tykkelse på urkassen på lige under 12 mm, samt en jubilee-lænke af ganske god kvalitet.

Lad os tage et kig under hjelmen.
Klapper vi hjelmen op på bæstet, finder vi et quartz-urværk (batteridrevet værk) af typen Ronda 515.24H fra urenes mekka, Schweiz. Et kvalitets urværk med en forventet batteri-levetid på godt fire år og et månedligt udsving på -10 til +20 sekunder. Rondas 515.24H er stort set identisk med deres velkendte kaliber 515, men med GMT-funktionen tilføjet.

De gyldne ord.
En sand fornøjelse har det været, at have Dissing Diver GMT under luppen. Det er et vaskeægte no-nonsense ur af ganske gedigen kvalitet med et fedt look til små penge. Det var let at tilpasse lænken, og pasformen med det lidt flade design og slanke urkasse tiltaler mig meget. Noget af det jeg holder allermest af ved Dissing Diver GMT, og som også differentierer det fra bl.a. det almindelige Dissing Diver, er undladelsen af luppen over datoen. Et valg der i min optik højner æstetikken og balancen i urets samlede udtryk.

Læsbarheden svækkes en my af skivens perforerede mønster, men det er ikke meget, og jeg er egentlig så begejstret for designet, at dén detalje ikke behøver tillægges særlig værdi. Dissing Diver GMT er et rigtig fedt ur, som jeg absolut kan anbefale i en ursamling. Der findes mange ure i sportssegmentet med GMT-funktion og sammenligneligt design, men Dissing Diver GMT er et af de klart federe med et modigt design. Godt gået!

Fotos af: Steffen Aba.

Dissing Diver GMT forhandles af ditur.dk og har en vejl. udsalgspris på 1995 dkk.

Kategorier
Artikler

HOMEAGE vs. KOPI

Du er med garanti stødt på begrebet ‘Homeage’ og har undret dig over betydningen på din rejse dybt ind i junglen af urtosser og feinsmeckere. I denne lille artikel vil jeg give dig mit bud på begrebet, samt dele mine holdninger om såvel kopier som reelle homeage ure. Og for at gøre forvirringen endnu større, vil jeg introducere dig for en dark horse – nemlig en helt tredje spiller.

Frit oversat fra engelsk betyder homeage ‘hyldest’ eller ‘at hylde’. Man kunne også kalde det ‘at være inspireret af’. Det er ihverfald sådan, det gør sig gældende i urverdenen. Ure der går under betegnelsen ‘homeage’ er derfor som udgangspunkt ure, hvis design og udtryk tydeligt har ladt sig inspirere af de store klassikere. Men hvor går grænsen så? Er der overhovedet en grænse?

Vi kender allesammen nogen, der på charterferien har ladt sig friste af en gadesælger og er kommet hjem med et Folex eller Omeka på handleddet. Måske endda udført i ægte “gul”. Det må siges at være kopier. De er ikke ulovlige at eje, men de er ulovlige at videresælge. Submariner fra Rolex er uden tvivl den mest kopierede model til dato, og for kopien gør det sig gældende, at der udover de formmæssige ligheder også er ligheder, altså direkte kopiering, på skrifttyper, logo, tekst og emblemer på skive samt krone m.v. – måske der ikke bare står ‘Folex’ men faktisk Rolex istedet. Sidstnævnte er efterhånden mere reglen end undtagelsen. Og kopierne er efterhånden blevet forbandet gode.

Jeg støder ofte på opslag med særligt Rolex-kopier, hvor der simpelthen efterlyses hjælp til at fastslå om uret er ægte eller ej. Her viser der sig uhyggeligt tit at opstå tvivl, og netop denne betragtning er ligeledes forklaringen på, hvorfor markedet for homeage ure blomstrer så vildt. Producenterne er dygtigere end nogensinde før. Et ur behøver ikke at koste 60.000 dkk for både at være veludført indvendigt og udvendigt – og så er der jo herudover en god grund til, at det er klassikerne, der som oftes hentes inspiration (læs: kopieres) fra. Det er de designs, som bare fungerer og gør dét, som et fedt ur i min optik skal kunne; nemlig at forblive tidsløst. Nå ja, og at ældes med ynde. Som en god barolo – eller som os mænd, haha.

Snobberi om homeage ure.
Nu fik vi vist opsummeret, hvad et kopi-ur i ordets oprindelige forstand er. Lad os så i stedet snakke homeage.

Homeage kommer i alle prisklasser. Lige fra de kinesisk producerede ure, som kan bestilles på AliExpress og des lige, til de mere velproducerede ure i 10-15.000 kroners klassen. I den billige ende af skalaen er brands som Pagani Design, Cronos og San Martin ret store spillere. Alle tilbyder de, hvad man med det blotte øje eller første øjekast, vil kalde direkte kopier, men med et andet logo påført. Man kan fx få deres bud på Rolex’ klassiske Datejust på jubilee-lænke med blå sunburst-skive til 1/100 del af prisen – og det endda uden 10 års ventetid (eller uden at være nær ven af butikken, knalde chefen, købe tre andre modeller i ædelmetal eller hvad der efterhånden ellers skal til for at købe et Rolex nu til dags). Man kan også træde lidt ved siden af og vælge en skive-farve helt uden for Rolex’ sortiment. Ja, jeg har sågar set dem i fede marmor- og granitlooks. Men er de så 100 gange ringere end originalen? Måske, men smider man 5000 kr og herover efter et homeage, får piben altså hurtigt en anden lyd.

Da jeg for noget tid siden flashede et par modeller fra danske DISSING Watches i en af de helt store urgrupper på Facebook, brød ragnarok ud. Hvorfor, har jeg reelt set stadig ikke gennemskuet. Kvaliteten på deres ure er mindst ligeså fin som på fx Pagani Design, og så handler man jo dansk, får dansk garanti og reklamationsret m.m.

Min personlige holdning er, at der simpelthen går snobberi i den. De er nok bare for billige. Startede DISSING urene fra 5000 kr vejledende, vandt de sikkert lidt hjem hos de tvivlende snobber. I skrivende stund venter jeg på levering af mit Cronos ‘Datejust’ homeage fra Singapore, som nok render i 2500 kr med told og afgift. Nogenlunde det dobbelte af mit DISSING Day-Date (læs min anmeldelse af dette her), men nok næppe dobbelt så lækkert. Det vil vise sig.

Lad os se på et par eksempler.
Indlysende er det, at alle låner lidt af alle. Man kan derfor snildt spotte ligheder mellem store etablerede brands som Longines, ORIS, Seiko, Tag Heuer, RADO, Tudor osv. – for de kan jo ikke alle konstant genopfinde den dybe tallerken. Og lur mig om deres designteams ikke også går en smule op i, hvad kunderne vil have. Jeg vil derfor spare jer for disse eksempler, og i stedet komme med et par eksempler på gode homeages, som fanger min personlige interesse.

Som du nok allerede har gættet, elsker jeg formen og udtrykket på Rolex’ sportsmodeller; både de nye såvel som gamle. Og selvom jeg da endda er så heldig, at have ejet en del af disse klassikere, har – og får jeg – kun råd til ét Rolex af gangen. Og med kun ét ur kommer jeg lynhurtigt til at kede mig. Disse tre homages tiltaler mig derfor lige nu, og OCEAN-ROVER II fra amerikanske Ginault er da også allerede på vej hjem til mig.

The Dark Horse.
Under mit dyk dybt ned i de mørkeste afkroge af urenes ocean stødte jeg på en tredje spiller, en dark horse – og lad os lige lade billedet tale for sig selv:

Wooow! – tænker du sikkert. Det gjorde jeg ihverfald. Eksemplet her med Jaguar og Kronaby er dog langt fra unikt og slet ikke så grumt, som det lige ser ud. Forklaringen er, at begge brands er ejet af Festina Group og derfor deler design og værker.

Eksempler som dette findes der mange af, og selvom jeg kan snakke ure i timevis, rundes denne lille artikel af her. Jeg håber, at du blev oplyst om, hvad homeages er for en størrelse. Og ja, smid da endelig en kommentar.

Tak!

Kategorier
Anmeldelser

ANMELDELSE: Dissing Pioneer Silver

Lige i kølvandet på min anmeldelse af Dissing Day Date følger anmeldelsen af endnu et ur fra Aarhus-drengene bag. Denne gang kaster jeg et blik på Dissing Pioneer Silver 42 mm. Et glimrende ur, som har fine præg af både at kunne gøre sig som dress- og sportsur. Ihverfald i denne sølvfarvede udgave på stållænke. Ligesom Dissing Watches fleste andre modeller kan Pioneer selvfølgelig fåes med et bredt sortiment af remme og skiver. Jeg har dog altid været til lænker (som man siger..) og denne udgave tiltaler mig derfor mest blandt Pioneer-modellerne. 

Pioneer er et kronograf-ur med safirglas, tryktestet til 150 meter, udført i 316L kirurgisk stål og monteret med et urværk af typen “mecha-quartz”. Dén del vender vi lige tilbage til. Nu til mit egentlige indtryk af uret. 

En uge på håndleddet. 
Kender du det med, at et ur giver to forskellige indtryk, fra man åbner kassen, til man ser det på sit håndled? Sådan havde jeg det med Dissing Pioneer. Det er ingen hemmelighed, at jeg efterhånden har været mange ure igennem, så jeg har altid en klar fornemmelse af, om et ur vil klæde mig eller ej. Kraftige og tykke urkasser gør sjældent noget godt for mit udseende, så det var også med en vis skepsis, jeg tog dette ur på. Heldigvis blev min skepsis gjort til skamme. Det 42 mm store ur kommer på en kraftig, men alligevel elegant, lænke med polerede midterled. En holdbar kombination, som får kassen til at synes mindre og dermed placerer uret i den lidt lettere ende af sports-segmentet. 

Jeg er vild med det laserindgraverede Aarhus-motiv på bagkassen, hvor man i sandhed fornemmer Dissing drengenes kærlighed til deres hjemstavn; Smilets By. En cool detalje som nok kun kommer urets ejer til glæde. Men det kan også noget. Personligt synes jeg faktisk denne detalje er finere end fx et kig ind til værket, som man bl.a. har i det Omega Seamaster, jeg bærer i skrivende stund. 

Der er god tyngde i Dissing Pioneer, uret er behageligt at bære og læsbarheden er – selv med mit halvslidte syn – ganske fin. Det er klart, at man med så meget gråt i gråt nok udfordres i svære lysforhold, men alt i alt er det fint. Knapperne er ikke så fascinerende og virker lidt som nogle, der med tiden vil blive løsere. Men de er okay, og man får generelt meget ur for de 1995 dkk som er vejledende udsalgspris. 

Lad os tage et kig under hjelmen.
Dykker vi helt ned i uret finder vi, for første gang nogensinde i et ur fra Dissing Watches, et “mecha-værk” – også kaldet et hybridværk. Dette af typen SEIKO VK64 som helt lavpraktisk fungerer således, at værket består af to dele. En batteridrevet del (quartz), som varetager urets generelle drift med stor præcision, samt en mekanisk del til kronografen. Sidstnævnte sørger for øjeblikkelig nulstilling af kronografen samt flydende sekundviser. 

Gedigent håndværk og value for money. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg går meget mere op i, hvordan uret føles og ser ud, end hvad der driver værket. Med det sagt, er det såmænd også fedt nok, at der med SEIKO under hjelmen er garant for mange års god tikken. 

De gyldne ord.
Dissing Pioneer er et rigtig fint kronograf-ur bestående af gode komponenter og et solidt værk med fine funktioner. Som altid formår Dissing at holde prisen på et niveau, hvor alle kan være med. Uret kommer i en fin æske og detaljer som laserindgraveringen på bagkassen højner virkelig oplevelsen. 

Billederne siger meget, men er man i nærheden af Aarhus, vil jeg gerne opfordre til et besøg i ditur.dk‘s flotte butik og opleve Dissing Pioneer i virkeligheden. Det er slet ikke så dumt endda (som vi siger på beskedent jysk).

Fotos af: Steffen Aba.

Dissing Pioneer forhandles af ditur.dk og har en vejl. udsalgspris på 1995 dkk. 

Kategorier
Anmeldelser

FØRSTE INDTRYK: Dissing Day Date Bronze

Det var med stor skepsis, jeg i går åbnede pakken med det nye Day Date fra danske Dissing Watches. For hvad havde de to Aarhus-drenge nu fundet på? En bronze-coating der på produktbillederne ser mere brun end bronzefarvet ud, og som i Rolex-jargon leder tankerne hen mod de populære choco-dials. Det MÅ se billigt ud. Men det gjorde det faktisk ikke(!).

Det var overraskende let og ubesværet at pille et par led af, så uret passede mig, og kvaliteten – ihverfald ved førstehåndsindtrykket – var ganske hæderlig på både lænke og kasse. Vi har trods alt med et ur at gøre, som har en beskeden vejledende udsalgspris på blot 1495 dkk. Det skal man naturligvis lige have med i ligningen.

Formen er velkendt og klassisk. Det er et design, vi bare ved holder hele vejen. Det var derfor også behageligt at tage uret på håndledet, og dén følelse fulgte mig sådan set hele dagen.

Min endelige dom samt en mere dybdegående anmeldelse følger i næste uge, når jeg lige har haft noget tid med min nye chokoladebrune ven.

Indtil da må I nyde de første billeder, jeg tog.